Peter Lee

From Genseipedia
Jump to: navigation, search

dansk

  • Fulde navn: Peter Lee.
  • Født: 1971.
  • Grad: 7.dan,[1] bestået d. 19. september 2015.
  • Eksaminer: Officielt gradueringsberettiget til og med 5.dan.
  • Repræsentant: Officiel repræsentant for Genseiryu i Europa med hovedkvarteret (honbu dojo) placeret i Danmark.
  • Instruktør: Officielt uddannet til instruktør gennem Kenshusei og Uchi-Deshi i Japan under Genseiryu Karate-do International Federation med personlig ledelse og undervisning af Kunihiko Tosa.
  • Tiltale: Peter Lee blev officielt udnævnt til Shihan i 2003.

Peter Lee startede officielt med træning i kampkunst i 1981, da han var kun 10 år gammel, og har i dag således trænet i over 35 år. Udover Genseiryu, har Peter Lee også trænet og er blevet gradueret i bl.a. Judo, Ju-Jutsu, Taekwondo, Kickboxing, Muay Thai (thaiboksning), Kung Fu, Boksning, Knockdown Karate samt flere andre former, systemer og stilarter indenfor karate og anden kampkunst/kampsport. Peter Lee har i de sidste over 20 år rejst et utal af gange til Japan, hvor han har trænet intensivt hos verdens bedste instruktører. Udover træning har Peter Lee i de sidste ca. 15 år undervist på fast basis, under sine ophold, i Japan i forskellige klubber og på træningslejre m.m. Under sine ophold har Peter Lee endvidere været med til at graduere de japanske elever og instruktører i samarbejde med bl.a. Kunihiko Tosa, Akira Miyauchi m.fl. i de japanske klubber, ligesom Peter Lee også har undervist flere udlændinge, der har været på træningsophold i Japan. Udover Japan har Peter Lee også rejst en del gange til Kina, for at træne og uddanne sig yderligere.

Peter Lee er uddannet instruktør (Shihan) i karate, det såkaldte KENSHUSEI (Uchi-Deshi) under personlig ledelse af Kunihiko Tosa, Shihan, 9.dan. Peter Lee mødte første gang Kunihiko Tosa, d. 6. maj 1996. Året efter rejste Peter Lee til Japan på et 6 måneder langt træningsophold. Siden er det blevet til rigtigt mange ture til Japan af forskellig varighed. Peter Lee blev i 1997 udnævnt til chefinstruktør og øverste ansvarlige for gradueringer i Danmark. I 1999 blev Peter Lee gradueret 4.dan. Yderligere to år senere, d. 19. januar 2002, blev Peter Lee tillige udnævnt til chefinstruktør for Genseiryu i Europa samt udnævnt til repræsentant for Genseiryu i Danmark og Europa. Et år senere d. 15. juli 2003 blev Peter Lee gradueret 5.dan og samme år udnævnt til SHIHAN (professor) i karate. Yderligere seks år gik der med træning, og d. 11. oktober 2009 bestod Peter Lee gradueringen til 6.dan. Seks år senere, d. 19. september 2015 bestod Peter Lee gradueringen til 7.dan. Peter Lee er den første og eneste nogensinde i Europa der har bestået graderne til 4.dan, 5.dan, 6.dan og 7.dan. Ingen andre i Europa har opnået disse grader i Genseiryu.

Træningsophold (Japan)[edit]

Inkl. privatundervisning i Honbu Dojo, Japan (GKIF). Ikke opdateret siden 2012.

  • 2012 - 2 måneder under personlig ledelse af Kunihiko Tosa, Shihan, 9.dan.
  • 2009 - 6 måneder (inkl. sommerlejr) under personlig ledelse af Kunihiko Tosa, Shihan, 9.dan.
  • 2007 - 1 måned under personlig ledelse af Kunihiko Tosa, Shihan, 9.dan.
  • 2006-2007 - 1 måned under personlig ledelse af Kunihiko Tosa, Shihan, 9.dan.
  • 2006 - 2½ måned under personlig ledelse af Kunihiko Tosa, Shihan, 9.dan.
  • 2004 - 1 måned under personlig ledelse af Kunihiko Tosa, Shihan, 8.dan.
  • 2003 - 2 måneder under personlig ledelse af Kunihiko Tosa, Shihan, 8.dan.
  • 2001-2002 - 2 måneder under personlig ledelse af Kunihiko Tosa, Shihan, 8.dan.
  • 1999 - 1½ måned under personlig ledelse af Kunihiko Tosa, Shihan, 8.dan.
  • 1997 - 6 måneder under personlig ledelse af Kunihiko Tosa, Shihan, 8.dan.

Æresmedlem[edit]

  • Hvidovre Karate Klub, 5. februar 2015.
    • Under afholdelsen af Hvidovre Karate Klubs ordinære generalforsamling d. 5. februar 2015 blev Peter Lee foreslået udnævnt til æresmedlem. Baggrunden for forslaget var bl.a., at Peter Lee havde dedikeret mere end 15 års frivilligt arbejde og utrættelig indsats til klubben. Peter Lee startede Hvidovre Karate Klub d. 8. august 2000, og har i alle årene både undervist og taget sig af det administrative. Altsammen på frivillig basis. Peter Lee havde ellers tidligere på generalforsamlingen annonceret sin udmeldelse af Hvidovre Karate Klub som følge af flytning året før. Afstanden umuliggør en fast gang i klubben. Men som en stor tak til Peter Lee for sin mangeårige indsats, indstillede klubbens medlemmer Peter Lee til status som æresmedlem. Forslaget blev efter endt fremlæggelse på generalforsamlingen enstemmigt vedtaget. Peter Lee forblev derfor officielt (æres)medlem af Hvidovre Karate Klub, indtil dennes lukning i 2016.

Kurser (Danmark)[edit]

  • Dansk Karate Forbund
    • Ernæringsvejleder, 2010.
    • Kost og præstation, 2010 (basal idrætsernæring i forhold til karate).
    • Forbundsinstruktør, 2010.
    • Børneinstruktør, 2010.
    • Licensinstruktør, 2002, 2010.
  • Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (Kampidræt)
    • DGI Idrætscoach, 2011.
    • DGI Lederuddannelse, 2010.
    • Instruktør 1, 2006, 2009 (Undervisningslære, Foreningslære, Lektionsplaner).
    • Etik, Moral & Lovgivning, 2004 (Straffelov, Våbenlov & Euforiserende Stoffer).
    • Børneinstruktør, 2003, 2009 (Motorik, Pædagogik og Didaktik).
    • Grundkursus 2, 2003 (Idrætspsykologi og Sociologi).
    • Grundkursus 1, 2002, 2006 (Anatomi, Fysiologi og Førstehjælp).
  • World Kickboxing & Karate Association
    • Gennembrydningskursus, 1995 (Tamashiwari).
    • Kursus i idrætsskader, 1995.

Klubber (åbnet/startet af Peter Lee)[edit]

Eksterne links[edit]

Henvisninger[edit]

  1. Genseiryu Karate-do International Federation, Japan, d. 19. september 2015. Se evt. nyheden på Genseiryu DK: Peter Lee, Gradueret 7.dan i Japan.